TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
12 dage

Colombias højdepunkter

Tag med på en fantastisk rejse rundt i Colombia. Oplev hovedstaden Bogotá, den grønne og frodige kafferegion, innovative Medellín, og afslut ved den caribiske kyst i historiske Cartagena.

Colombias højdepunkter
Colombias højdepunkter
12 dage

Colombias højdepunkter

Tag med på en fantastisk rejse rundt i Colombia. Oplev hovedstaden Bogotá, den grønne og frodige kafferegion, innovative Medellín, og afslut ved den caribiske kyst i historiske Cartagena.

ForsideLatinamerikaColombiaColombias højdepunkter
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Bogotá og retur fra Cartagena med flyskift undervejs
  • 2 indenrigsflyvninger mellem Bogotá – Armenia (kafferegionen) og Medellín – Cartagena
  • Transfers fra og til lufthavnene (i mindre internationale grupper)
  • Bus mellem Salento (kafferegionen) og Medellín
  • 10 overnatninger på gode hoteller inkl. morgenmad
  • Individuel rundrejse; dog foregår alle udflugter i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Der er mulighed for at forlænge turen med en badeferie ved Colombias Caribiske kyst
  • Afrejsegaranti – Prisen er gyldig ved min. 2 rejsende. Forhør dig om pris, hvis du rejser alene

Omfattende udflugtspakke:

  • Byrundtur i Bogotá bl.a. med besøg på Guldmuseet og tur til Monserrate-bjerget.
  • Besøg på en kaffeplantage
  • Byrundtur i Medellín med fokus på byens forvandling
  • Street food-tur i Cartagena

REJSEN KORT FORTALT

Tag med på en fantastisk rejse rundt i eventyrlige Colombia, og oplev landets skønhed og diversitet.

Din rejse starter i landets hovedstad, Bogotá, som har en smuk beliggenhed i Andesbjergene i ca. 2.600 meters højde. Her skal du på en spændende byrundtur og bl.a. besøge den imponerende Plaza Bolívar, se kunst fra Colombias berømte kunstner Fernando Botero og lære om landets oprindelige historie på det betagende Guldmuseum.

Fra hektisk storby til landidyl – næste stop på turen er den frodige kafferegion, hvor store grønne marker med bananer, avocado og mangoer og selvfølgelig kaffe pryder landskabet. Du besøger en kaffefarm og får en spændende indsigt i hele processen fra de håndplukkede bønner til den færdige kaffe.

Oplev Medellíns forvandling fra en farlig storby i 80’erne og 90’erne til i dag at være den mest innovative by i landet med fremskridt og resultater – også for de fattigste. Denne transformation opleves på en byrundtur i den farverige bydel Comuna 13, som også har noget af Colombias flotteste graffiti.

Rejsen afsluttes i dejlige temperaturer i smukke Cartagena ved Colombias caribiske kyst. Byen er en smeltedigel af forskellige kulturer og religioner, og du kan glæde dig til at smage på byens mange specialiteter. Gå på opdagelse bag den tykke bymur, der i gamle dage beskyttede mod piratangreb, og lad dig fare vild i de brostensbelagte gader blandt farverige kolonitidsbygninger og imponerende katedraler.

Du har desuden mulighed for at forlænge rejsen med en badeferie ved den caribiske kyst.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Oplev Colombias hovedstad med sin unikke beliggenhed i de majestætiske Andesbjerge fra toppen af Monserrate-bjerget i 3.152 meters højde
  • Smag på Colombias berømte kaffe på en kaffefarm i landets frodige og idylliske kafferegion
  • Tag med til området Comuna 13 i landets mest innovative by, Medellín, og få et spændende indblik i byens historie på godt og ondt og dens vej mod en lysere fremtid
  • Glæd dig til mødet med kolonitidsperlen Cartagena, som forfører dig med sit vidunderlige klima og sin maleriske gamle bydel med farverige huse, smukke kirker og hyggelige pladser

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark og ankomst til Bogotá (2.625 meter)

Ved ankomst til Bogotá vil du blive budt velkommen af vores lokale samarbejdspartner. Du bliver kørt til dit hotel i La Candelaria, som er den historiske bydel af Bogotá. Turen fra lufthavnen tager afhængig af trafikken ca. 30-45 min.

På hotellet får du udleveret lidt praktiske informationer om Colombia generelt og om din egen rejse, og guiden kan besvare de spørgsmål, du evt. måtte have.

Aftenen har du på egen hånd til at gå på opdagelse i La Candelaria-bydelen med de smukke kolonitidshuse. Husk at tage den med ro, Bogotá ligger i 2.600 meters højde.

Dag 2: Byrundtur i Bogotá (2.625 - 3.152 meter)

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet af en guide, som tager dig med på en gåtur rundt til den gamle bydels højdepunkter.

Første stop er Guldmuseet, som har en imponerende samling af guld fra hele landet. Her får du et spændende indblik i Colombias oprindelige befolkning og deres møde med den nye kolonimagt, Spanien.

Du besøger også den imponerende plads, Plaza Bolívar og Boteros museum, som har en stor samling af Boteros egne værker, men også udenlandske værker. Fernando Botero er Colombias mest berømte kunstner.

Turen afsluttes med en fantastisk panoramaudsigt ud over Bogotá og byens over 8 mio. indbyggere fra toppen af Monserrate-bjerget (3.152 m).

Resten af dagen er til fri disposition.

Dag 3: Bogotá på egen hånd (2.625 meter)

Du har dagen på egen hånd i Bogotá. Måske har du ikke fået nok af La Candelaria med de mange flotte huse og kirker. Du kan også tage hen til Paloquemao markedet, som er et af Bogotás ældste markeder. Her finder du eksotiske frugter, grøntsager, blomster og meget andet.

Du kan også tage en taxa ud til Simón Bolívar parken, som er et stort grønt område med søer, cykelstier og legepladser. Her tager de lokale ud og slapper af eller motionerer. Det er en fantastisk oase midt i storbyen. Vest for Simón Bolívar parken ligger botanisk have.

Vi kan varmt anbefale at tilkøbe en cykeltur, som er en fantastisk måde at opleve hovedstaden på eller en udflugt til den underjordiske saltkatedral Zipaquirá, som ligger lige nord for Bogotá.

Dag 4: Fly fra Bogotá til Kafferegionen – Besøg på en kaffefarm – Salento (1.895 meter)

Det er blevet tid til at tage afsked med Bogotá, og du bliver hentet på dit hotel og kørt i lufthavnen. Næste stop er Colombias berømte kafferegion. Selvom flyveturen kun tager ca.1 time, så er det som at komme til et helt andet land. Der er stor kontrast mellem den travle hovedstad og det idylliske og rolige liv, der møder dig i kafferegionen. Her er grønt og frodigt, og udover kaffe, som regionen er mest kendt for, dyrkes der alverdens frugter, f.eks. papaya, mango og ananas. Du bliver mødt af en rig flora og fauna, og området er især kendt for sit rige fugleliv, med bl.a. farverige papegøjer og kolibrier.

Hele Colombias kafferegion kom i 2011 på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af dets unikke kulturelle, miljømæssige og historiske værdi. Det er kombinationen af den fascinerende menneskelige tilpasning til det udfordrende geografiske område og klima såvel som bevaringen af arkitektur, traditioner samt landbrugs- og produktionsformer, der har givet området sin velfortjente plads på listen. De fleste aspekter af levemåden her foregår stadig som de gjorde for mere end 100 år siden.

Ved ankomst i lufthavnen bliver du kørt til dit hotel i den charmerende landsby Salento. Her kan du stille din bagage og evt. skifte tøj, inden et besøg på en traditionel kaffefarm venter dig. Glæd dig til at få et spændende indblik i den omstændelige proces det er at producere god kaffe, helt fra de håndplukkede bønner til det færdige produkt, der eksporteres til hele verden. Turen slutter selvfølgelig af med en prøvesmagning af den fantastiske kaffe, og der er også mulighed for at købe kaffe med hjem. Vi anbefaler, at du medbringer lange bukser, bluse samt myggespray til denne udflugt.

Du har aftenen på egen hånd til at gå på opdagelse i Salentos hyggelige gader.

Dag 5: Salento på egen hånd (1.895 meter)

Du har dagen på egen hånd til at opleve Salento. Byen er ikke ret stor og det er nemt at finde rundt. Vi kan anbefale at gå en tur igennem byens hovedgade, Calle Real, hvor døråbninger, balkoner og blomster skaber en pallette af smukke farver. For enden af gaden fører en stejl trappe dig op til byens udkigspunkt, Mirador del Salento, hvorfra du både har en flot udsigt ned over byen og ud over den frodige grønne kulisse der omkranser byen.

Alt i denne by er farverigt, selv taxaerne, de charmerende Jeep Willys, der holder parkeret rundt om byens centrale torv, Plaza Bolívar. Det er også her du finder hyggelige cafeer, restauranter og butikker der sælger smukt lokalproducerede souvenirs.

Områdets absolutte højdepunkt er den smukke Cocora-dal, der ligger blot 11 km fra byen. Her kan du komme på en vandretur i eventyrlige omgivelser og opleve Colombias nationaltræ, vokspalmen, palma de cera, der kan blive op til 60 meter høj!

Dag 6: Bus fra Kafferegionen til Medellín (1.495 meter)

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til busstationen i Salento. Turen til Medellín tager ca. 7 timer, så læn dig godt tilbage i sædet og nyd de smukke bjergrige landskaber, der suser forbi vinduet. Der er toilet i bussen, men der vil også være et frokost- og toiletstop undervejs på en rasteplads.

Medellín er den andenstørste by i Colombia, og den ligger smukt i en smal dal, hvor den pga. sin voksende størrelse breder sig op af bjergskråningerne på begge sider. Glæd dig til at opleve Medellín, som med sit milde klima året rundt har fået tilnavnet ”byen med det evige forår”.

Ved ankomst til busstationen i Medellín, skal du selv tage en taxa til dit hotel, der ligger i det populære område El Poblado. Dette område tiltrækker både lokale og turister pga. sit store udvalg af lækre restauranter, trendy cafeer og barer.

Dag 7: Byrundtur i Medellín (1.495 meter)

De fleste forbinder Medellín med narkokarteller og Pablo Escobar, og 80erne og 90erne var nogle voldelige år i Medellíns historie. Men siden 2002 har lokale politikere investeret i både infrastruktur og uddannelse, og det har haft et fantastisk resultat. Du vil blive positivt overrasket over mødet med Medellín. I 2013 blev byen kåret til den mest innovative by i verden. Det er en moderne storby, og den har bl.a., som den eneste by i Colombia, en metro der går fra nord til syd. Der er også bygget både rulletrapper og kabelbaner ud til de forskellige distrikter (kaldet comunas), så alle folk, rige som fattige, har nem og billig adgang til byen og dermed arbejde.

I dag skal du på en byrundtur, der netop har fokus på byens transformation fra et af de farligste steder i verden til en af de mest innovative. Du kommer til at besøge det område, der hedder Comuna 13. Området er et godt eksempel på, hvordan tingene har ændret sig. Din guide vil give dig et spændende indblik i byens historie. På rundturen vil du opleve mange flotte og farverige graffitivægge. Denne graffiti er de lokale kunstneres version af både Colombias, Medellíns og Comuna 13s historie.

Turen foregår med offentlige transportmidler, så du kan se og opleve byen som de lokale.

Dag 8: Fly fra Medellín til Cartagena – street food-tur

Du bliver hentet på hotellet og kørt i lufthavnen. Afhængig af trafikken tager turen ca. 1-1,5 time. Flyturen til Cartagena tager ca. 1 time.

Glæd dig til mødet med Cartagena! Byen vil helt sikkert tage pusten fra dig. Her er alt, hvad hjertet begærer; Fantastisk velbevaret spansk arkitektur bag den massive bymur i den UNESCO-listede gamle bydel, en kulturel smeltedigel af kulturer fra både Colombias oprindelige befolkning såvel som spanierne og afrikanerne. Her er lækre restauranter – og en gennemsnitstemperatur på 30 grader året rundt.

Efter ankomst til hotellet har du tid til at slappe lidt af, inden du skal på en 2 timers street food-tur. Din guide tager dig med rundt i byen og præsenterer dig for spændende lokale specialiteter som f.eks. arepas, hjemmelavet is og slik.

Dag 9: Cartagena på egen hånd

Du har dagen på egen hånd i Cartagena. Du kan du vælge at lade dig fare vild i de hyggelige gader i den gamle bydel eller blot slappe af i skyggen på en bænk i Bolívar parken, med udsigt til den smukke Santa Catalina katedral.

Cartagena tager imod mange besøgende hvert år, og du kan være sikker på, at hvor end du befinder dig, vil der altid være en smilende colombianer klar til at sælge dig en tiltrængt solhat, et armbånd, frisk frugt eller en kølig flaske vand.

Du har også mulighed for at tage på besøg i den lille UNESCO-listede by Palenque de San Basilio, som er interessant, fordi det var den første by, der blev grundlagt af de slaver, som lykkedes med at flygte fra den spanske kolonimagt.

Om eftermiddagen kan du tage med på en guidet byrundtur og opleve endnu mere af Cartagena.

Dag 10: Cartagena på egen hånd

Også dagen i dag er på egen hånd. Har du ikke fået nok af smukke bygninger, så kan det anbefales at gå en tur i nabobydelen Getsemani. For 15-20 år siden var dette område af Cartagena den fattige del, der tiltrak ludere og lommetyve. I dag er Getsemani den hippe bydel med mange hostels, små hyggelige hoteller, trendy cafeer & barer og en fantastisk stemning på Plaza Trinidad.

Her har lokale kunstnere slået sig ned, og du kan både opleve en masse flotte graffititegninger på væggene og måske købe nogle smukke billeder.

Solnedgangen kan nydes med en kop kaffe eller en kold øl fra den vestlige side af bymuren. Når solen går ned, kommer der for alvor liv i den gamle bydel. Nyd din sidste aften i denne smukke by.

Dag 11: Afrejse fra Cartagena

Det er blevet tid til at tage afsked med Cartagena og fantastiske Colombia. Hvis du mangler at købe et par souvenirs med hjem, er der rig mulighed for det her i byen.

Afhængig af tidspunktet for dit oversøiske fly, bliver du hentet på dit hotel og kørt i lufthavnen. Turen til lufthavnen tager ca. 30.min.

Dag 12: Ankomst til Danmark

Ankomst til Danmark efter oplevelsesrig rejse rundt i Colombia.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Badeferieforlængelse til Barú
2 nætter

Efter en rejse rundt i Colombia med mange nye spændende indtryk, kan vi anbefale at slutte af med en afslappende badeferie. Strandene udfor Cartagena er ikke specielt gode, men blot 1,5 times kørsel syd for Cartagena på halvøen Barú, kan du opleve lækre caribiske strande, hvor du kan slappe af og tage en dukkert i det lune turkise havvand.

Decameron er et lækkert all-inclusive resort med masser af aktiviteter for både børn og voksne. Resortet ligger for sig selv med privat strand og er omgivet af den uspolerede natur.

Det er muligt at tilkøbe ekstra nætter på resortet, hvis du ønsker flere dages afslapning.

 

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Bemærk, prisen for enkeltværelse gælder kun ved min. to rejsende. Kontakt os, hvis du rejser alene.
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer